ARBEJD HJEMMEFRA

Arbejd hjemmefra

Mange moderne arbejdspladser giver deres ansatte mulighed for i større eller mindre omfang at kunne arbejde hjemmefra. Også enormt mange erhvervsdrivende og selvstændige driver deres virksomhed fra deres faste bopæl.

Undgå at “tag arbejdet med hjem”

At kunne arbejde i hjemmet er både godt og skidt. Det giver selvfølgelig en masse frihed, selvstændighed samt mulighed for at arbejde, når koncentrationen og inspirationen er der. Men der er også mange risikoer ved det. Man kan nemlig nemt komme til at tage “arbejdet med hjem” i den forstand, at man aldrig føler at man har fri, for hjemmet er også ens arbejdsplads. Man kommer også let til lige at åbne computeren og tjekke mails på tidspunkter, hvor man egentlig har fri og burde slappe af eller være med familien.

Indret et kontor i hjemmet

Det er derfor vigtigt, at man får lavet et ordentligt skæl mellem arbejde og fritid. Et af de bedste virkemidler til dette, er at få indrettet et kontor eller en fast arbejdsstation i hjemmet. På den måde har man et sted at gå hen, når man er på arbejde, og når man har fri, forlader man dette sted. På den måde kan man lettere få adskilt arbejde og privatlivet.

Ordentlige møbler forebygger skader

En fordel ved et hjemmekontor er også, at man så vil gøre lidt mere ud af indretningen. Alt for mange af dem, der arbejder hjemmefra, sidder nemlig enten bare i sofaen eller ved stuebordet og arbejder. Men at sidde ved møbler, der ikke er bygget til at give støtte og support til dine arbejds-positioner, er ikke godt, og kan med tiden give gener, smerter og i værste fald skader i ryggen eller i håndledene.

Lad arbejdspladsen hjælpe

Arbejder du meget hjemme, så slå et slag for at få indrettet et kontor eller en arbejdsstation i hjemmet, som bliver møbleret med de rigtige hjælpemidler, som du har brug for til dit arbejde. Typisk vil dette inkludere en ordentlig kontorstol med den rigtige støtte og de rette indstillingsmuligheder, et godt skrivebord, en printer, ordentlig belysning, papirkurv, samt skuffer og hylder til arkivering. Bruger man hjemmearbejde på en jævn ugentlig basis, er det også muligt at gå til sin arbejdsgiver, og spørge om man kan få tilskud til at møblere en arbejdsstation derhjemme, eller om firmaet vil købe nogle møbler ind, som du kan låne med hjem. I mange tilfælde vil de faktisk være meget positivt stemte overfor dette, da det viser, at du har en seriøs indstilling til dit hjemmearbejde.

Få inspiration til indretningen

Til sidst, vil jeg runde af med at give dig mulighed for at samle inspiration til indretningen af dit hjemmekontor ved at linke til en artikel på Boligmagasinet, der har en billedeserie med private hjemmekontore. Klik her, og lad dig blive inspireret.

Kilde: news.imm-cologne.de

One Comment

on “ARBEJD HJEMMEFRA
One Comment on “ARBEJD HJEMMEFRA

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *